VOICE ME NOW

Giv forbrugeren convenience via voice search

Vi lever i et medielandskab, hvor det er svært at trænge igennem og gøre noget ekstraordinært for forbrugeren. I 2018 handler det om at give individet en nemmere og smartere hverdag, og med voice search får forbrugeren netop den convenience. I USA foretages 20% af alle søgninger allerede via stemmen, et tal der forventes at stige til 50% i 2020. En sådan situation vil betyde, at vi kommer til at overlade mange købssituationer til vores voice assistent, som vil vælge brands til og fra på den virtuelle produkthylde.

I fremtiden kommer vi til at opleve, at voice search giver forbrugerne en hjælpende hånd ved at tilbyde simple og bekvemmelige søgninger på digitale platforme via stemmen, som derefter tilbyder øjeblikkelige og stemmebaserede svar. Fremkomsten af voice search kommer således ikke til at handle om at give forbrugeren mange valgmuligheder, men i stedet tilbyde lige præcis det svar, som forbrugeren leder efter.

I 2018 vil brands, der formår at give forbrugerne øjeblikkelige og mest præcise svar, dermed ramme direkte ind i forbrugerens hjerte ved at imødekomme ønsket om convenience.

Case: VOICE OF ART – ”WITH WATSON”

Et eksempel på hvordan voice search kan optimere en brugeroplevelse kommer fra det brasilianske museum Pinacoteca, som ønskede at gøre museumsbesøget mere interaktivt og personaliseret. 72% af brasilianerne har aldrig været på et museum, fordi museer oftest virker utilnærmelige. Her skaber WATSON og voice search et bekvemmeligt univers, som gennem hurtige søgninger tillod forbrugerne at gå på opdagelse i et produkt, som i dette tilfældet var kunst.

 

CARAT.
Redefining Media.