OUTSOURCE LIFE

Mangel på tid

Forbrugerne mangler tid. Hjælp dem med at vinde tiden tilbage.

Forbrugernes tid er mere værdifuld end nogensinde før. De er derfor allerede nu, men også i fremtiden villige til at overlade opgaver, beslutninger og ansvar til andre. Undersøgelser viser, at forbrugerne er åbne over for at lade teknologien hjælpe dem med hverdagsgøremål, og teknologi vil få en fremtrædende rolle i fremtidens outsourcing. Forbrugerne mener imidlertid, at nogle opgaver skal outsources til mennesker, da menneskets behov for fysisk kontakt stadig bliver større og større.

I 2019 skal brands hjælpe forbrugerne med at eje mere af deres egen tid ved enten at tilbyde outsourcing til teknologi eller mennesker. Grib muligheden og overvej, hvordan dit brand kan sælge tid eller være med til at kvalificere forbrugernes tidsforbrug.

Case: Google Duplex

Forestil dig, at du ikke længere selv behøver, at bestille tid hos frisøren eller booke bord på restauranten, fordi din personlige assistent kan ordne alt det kedelige for dig. Det er Google Duplex et eksempel på.

 

CARAT.
Redefining Media.