EARN TRUST

Tillid

På tværs af de otte trends ser vi en overordnet makrotrend kredsende om tillid, som i 2019 bliver et nøgleord for forbrugerne. I de foregående trends har vi set, at forbrugerne har tillid til at outsource opgaver, de har tillid til at videregive deres DNA til brands, og brands skaber tillid ved at være mere transparente.

Danskerne er – og har altid været – kendt for at være et yderst tillidsfuldt folkefærd, der bygger et samfund på tillid: Tillid til hinanden, tillid til medier, tillid til teknologier. Men mediernes dækning af sager om databrud, fake news og finanssvindel truer danskernes tillid. I en tid hvor forbrugerne har ubegrænset adgang til information og selv undersøger services og produkter, skal brands være særligt opmærksomme på at etablere og opretholde tillid.

Brands skal indstille sig på, at fremtidens forbrugere vil være mere skeptiske over for brands og produkter. Derfor skal brands have større fokus på at skabe og vedligeholde tillidsforhold.

 

CARAT.
Redefining Media.