AUGMENTED COMING ALIVE

Brug Augmented Reality til at skabe forbrugercentrerede oplevelser

De nye telefoner fra Apple og Google er skabt med den seneste teknologi inden for Augmented Reality og vil betyde, at det i 2018 bliver allemandseje. Og med potentielt 15 millioner mulige udviklere af nye AR-apps, vil vi til næste år se den kommercielle fødsel af Augmented Reality. Det er derfor vigtigt, at man som brand overvejer, hvordan netop denne teknologi kan bidrage til ens services og produkter – og hvordan man gennem AR kan skabe meroplevelser ud over det sædvanlige!

Case: IKEA – ”IKEA Place”

IKEA har i 2017 lanceret deres AR-app ”IKEA Place”, som giver forbrugerne mulighed for at visualisere, hvordan IKEAs møbler vil se ud i deres hjem med 98% nøjagtighed. IKEA har taget udgangspunkt i forbrugernes behov for at ”prøve møblerne på”, og deres app er et genialt eksempel på, hvordan man kan udnytte Augmented Reality på en måde, hvor man ikke blot underholder, men også skaber værdi.

 

CARAT.
Redefining Media.