Podcast - The Next Big Thing?

15-11-2017

Podcast har længe stået i skyggen af de mere traditionelle radiostrømme, men mediet er begyndt at røre på sig. Den seneste udvikling viser, at Podcast vinder flere og flere lyttere, og måske står over for et mindre gennembrud. Men hvor mange lytter egentlig til podcasts, og hvilke muligheder for annoncering har dette medie egentlig?

Mette Nielsen Mette Nielsen Client Manager Copenhagen Blogindlæg carat podcast
https://carat-cdn.azureedge.net/media/9165/podcast-2_rectangle.jpg

Ordet Podcast stammer fra en sammenskrivning af ordet Ipod [pod] som er en forkortelse for ’Personal On Demand’ og ordet broadcast. Og det er netop denne frihed og selvbestemmelse, som mediet giver mulighed for. Mediet er frakoblet det visuelle, og det giver anledning til at lytte til Podcast på vej i bilen, på cyklen eller mens man laver mad. Diversiteten i de mange forskellige podcasts er en af de store forcer. Her er noget for enhver smag. Fra de velkendte radioformater (Mads og Monopolet), til personlige seriefortællinger (Start-up af Morten Resen), og som en integreret del af avisernes samlede digitale univers (Politiken). I oktober 2017 var der hele 1.920 forskellige dansksprogede podcast i iTunes Store. Nichemediet passer altså godt til den moderne medievirkelighed. Men hvor mange lytter egentlig til Podcast, og hvem er lytterne egentlig?

17 procent af den danske befolkning lytter til Podcast.
Tal fra Danmarks Statistisk viser, at antallet af danskere over 16 år, der lytter til podcast via mobiltelefon, er steget fra 6% i 2012 til 17% i 2015. Derudover viser den seneste medierapport fra Slots- og Kulturstyrelsen, at det ugentlige lyttertal i 2016 er 9%, hvor kernelytterne er mænd på 20-39 år med en videregående uddannelse. Det er jo interessant, særligt fordi den yngre målgruppe kan være svær at fange. Men skal dog være opmærksom på, at vi ikke har data, der viser, hvem der lytter til hvilke podcast.

Annoncemuligheder på nichemediet
Der er uendelig mange muligheder for at annoncere på de kommercielle podcasts. Vi har set eksempler fra GoMore, som indgik et samarbejde med Morten Resen, hvor de udloddede rabatkoder, og Irma der indgik et samarbejde med Esben Bjerre og Peter Falktoft, der har podcasten ’Her går det godt’. Det jeg synes er interessant ved podcast annoncering er, at man har mulighed for at ramme brugeren i et miljø, hvor de er optaget af indholdet og muligvis mere modtagelige overfor ens budskab. Derudover er der noget signalværdi i, hvilken podcast man vælger at samarbejde med. Det mindre attraktive ved mediet er, at det er for de få – vi kan ikke komme udenom, at det er en meget lille volumen, og spørgsmålet er, om det er tiden og ressourcerne værd.

Ikke desto mindre er mediet i en yderst interessant udvikling og værd at holde øje med. Man kan med fordel overveje, om det giver mening for ens brand at lave et partnerskab om en podcast, der enten centrerer sig om egen produktkategori, eller som taler om et emne, som ens brand gerne vil sættes i forbindelse med. Er Podcast The Next Big Thing? Ja, måske for den rigtige kunde med det rette match. Det er i rivende udvikling, så er matchet perfekt så er det nu man skal slå til.

Mette Nielsen Mette Nielsen Client Manager Copenhagen Blogindlæg carat podcast
^Tilbage til toppen