Instagram - den nye Ghostbuster?

06-11-2017

Siden 2011 har det lille spøgelse fundet vej frem til flere hundrede millioner devices verden over, og med over 1 mio. daglige snapchatbrugere i Danmark er det kommercielle potentiale svært at overse. Dog møder Snapchat nu hård konkurrence fra andre sociale medier. I start august lancerede Instagram nemlig en ny feature: Instagram Stories. En feature der giver brugerne mulighed for at dele billeder og videoer, der efterfølgende forsvinder automatisk efter 24 timer, og dermed har bemærkelsesværdige ligheder med featuren: Snapchat Stories. På baggrund af disse ligheder er det store spørgsmål: Kan Snapchat stå distancen mod Instagram, der har giganten Facebook i ryggen, eller er det sociale medie i virkeligheden allerede på vej ud med badevandet?

Peter Ishøy-Rasmussen Peter Ishøy-Rasmussen Client Associate København carat Blogindlæg
https://carat-cdn.azureedge.net/media/9120/rs_1024x491-160808135727-1024instgram-snapchatcm8816_rectangle.jpg

Snapchat blev lanceret tilbage i 2011 med det formål at lade brugere sende korte film og billeder direkte til hinanden, som kun er synlige i et begrænset tidsrum. I dag, flere år efter lanceringen, har app’en et hav af funktioner, herunder den meget populære funktion kaldet Snapchat Stories, der lader brugerne dele billeder og videoer med en hel gruppe.  Samtidigt har Snapchat åbnet op for kommercielt brug og har i den sammenhæng vist sig som et stærkt touch point for virksomheder, der ønsker at henvende sig med taktiske budskaber til de yngre målgrupper.

I takt med væksten af sociale medier skærpes konkurrencen om brugernes opmærksomhed. Senest har Instagram direkte udfordret Snapchat med funktionen: Instragram Stories. En funktion, der, ligesom Snapchat, tillader brugerne at dele billeder og korte videoer, der automatisk forsvinder automatisk efter 24 timer, og dermed kan ses som deres udgave af den kendte funktion fra Snapchat. Med lanceringen fra Instragram Stories startede Instragram en kamp mod Snapchat, og der gik da heller ikke længe før hashtagget #RIPsnapchat florerede over alt på de sociale medier. Ifølge det amerikanske medie TechCrunch menes Snapchat Stories at være faldet mellem 15-40% efter Instagram’s lancering, og på trods af det store spænd, må det dog siges at have påvirket Snapchat. (https://techcrunch.com/2017/01/30/attack-of-the-clone/)

Det var hermed tydeligt, at Snapchat havde fået kamp til stregen med Instagram’s 800 mio. brugere på verdensplan, men kan vi virkelig allerede nu kalde Snapchat en døgnflue?

Snapchat vs. Instagram

I Danmark er 25% af danskerne til stede på Snapchat, mens 24% er til stede på Instagram. En umiddelbar procentmæssig ligeværdig kamp. En af de store forskelle på de to medier finder vi, hvis vi tager et kig på brugernes demografi. Snapchats heavy users er generelt yngre end Instagrams. Mere end halvdelen af alle 12-19-årige bruger Snapchat dagligt, og det samme gælder en fjerdedel danskere mellem 20-29 år. Derudover bruges der i gennemsnit hele 30 minutter dagligt på snapchat, og 60% af brugerne bidrager selv aktivt med content. På Instagram er de 12-19-årige også overrepræsenteret, men her er samtidig en væsentlig andel af brugere over 30 år. (https://bureau.dk/sociale-medier-2017-statistik-danmark/)

Derudover er Instagram-brugernes gennemsnitstid på app’en 15 minutter om dagen, og brugerene browser i højere grad end selv at dele content. Når det er sagt, må det erkendes at Instagram, med Facebook i ryggen, har en langt bredere reach på deres content end Snapchat. Det understøttes særligt af faldet i views på Snapchat Stories, der kunne ses efter Instagram lancerede deres Stories-funktion tidligere i år. (https://www.forbes.com/sites/baldwincunningham/2017/04/25/snapchat-vs-instagram-stories-what-business-owners-need-to-know/#782ba9f95fe2)

Men kan de overhovedet sammenlignes?

På trods af flere ligheder i funktionerne på tværs af de to platforme, er der stadig meget, der tyder på, at den ene app ikke nødvendigvis behøver at erstatte den anden. Ud over forskelle i brugernes demografi er kulturene på de to medier også meget forskellige. Instagram handler i høj grad om at dele ferieminder og flotte selfies, hvorimod Snapchat er mere autentisk i udtrykket. Her deler man både livets op- og nedture ud fra rationalet om, at intet alligevel bliver gemt som et decideret minde, men forsvinder efter 10 sekunder igen.

Derfor bruges snapchat ofte effektivt til målrettede tilbud og produkt lanceringer, men mediets autencitet kan også aktivt benyttes til at gå ”behind the scenes” og vise transparens omkring f.eks. photoshoots, influencers eller en hel organisation. Man kan altså med fordel benytte snapchat til at give et indblik i hvad der sker ”bag om” virksomhedens andre social media aktiviteter hvilket står i kontrast til Instagram’s mere polerede udtryk. https://www.degdigital.com/insights/snapchat-vs-instagram-stories/

Derudover er det også vigtigt at påpege at både Instagram, og Snapchat er meget mere end Stories – funktionen. Begge medier har løbende i 2017 introduceret nye spændende funktioner, og specielt Snapchat’s geofiltre har vist sig at være et spændende redskab til at lave målrettet taktisk kommunikation til et geosegmenteret publikum.

Disse forskelle er nødvendige at tage i betragtning, når man ønsker at benytte de respektive medier i udarbejdelsen af mediestrategier. Begge medier har altså efter min mening - ind til videre - stadig hver deres berettigelse, og kan som udgangspunkt sagtens arbejde sammen i en mediestrategi på trods af deres kontraster. Men når det så er sagt, er der vidst ingen tvivl om, at kapløbet bliver hårdt i de kommende år.

Peter Ishøy-Rasmussen Peter Ishøy-Rasmussen Client Associate København carat Blogindlæg
^Tilbage til toppen