CARAT KØBENHAVN SØGER PRAKTIKANTER TIL EFTERÅRET 2018

12-04-2018

Er du nysgerrig på bureaulivet, og brænder du for medier, brands og digital markedsføring? Så kan det være netop dig, vi leder efter!

Praktikanter carat
https://carat-cdn.azureedge.net/media/8908/intern_rectangle.jpg

Hos Danmarks stærkeste mediebureau Carat søger vi altid efter nye talenter, og det betyder vi til efteråret 2018 søger praktikanter til vores kontor i København. Praktikforløbet vil byde på en lærerig udvikling der giver dig et solidt afsæt for en karriere i branchen, hvor du udover berøring med de digitale områder også vil komme i berøring med indsigter, strategi og kunderådgivning.

Arbejdsopgaver hos Carat

Hos Carat arbejder vi med tværgående arbejdsopgaver hvor din daglig vil være præget af alsidighed. Dette betyder du dagligt vil komme i berøring med analytiske værktøjer, brands, forbrugere og trends samtidig med en praktisk erfaring vil danne fundamentet for din udvikling indenfor medieplanlægning og kommunikationsstrategiske anbefalinger.

Konkret får du mulighed for at:

Udvikle og arbejde med flere af Danmarks største og mest anerkendte brands. Assistere på konkrete kundeprojekter på tværs af vores afdelinger.

Udfolde dine kompetencer og potentiale inden for markedsføring – herunder specielt digitale projekter.

Beskæftige dig med research i forbindelse med kundeprojekter, pitches og medieanbefalinger.

Hvem er du?
Du er ved at tage en universitetsuddannelse inden for kommunikation, medier, markedsføring eller strategi. Du er udadvendt, nysgerrig, ambitiøs og har et stort drive. Du arbejder selvstændigt, tager initiativ og har gerne sans for både tal og visuel formidling.

Hvem er vi?
Carat er en del af den internationale bureaugruppe, Dentsu Aegis Network, og vi deler derfor hus og kunder med vores søsterbureauer, der beskæftiger sig med alt fra digitale og sociale platforme til performance marketing og brand activation m.m. Områder, som du under din praktik hos Carat derfor har mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med.

Interesseret?

Lyder ovenstående interessant, så send os en motiveret ansøgning i form af en PowerPoint-præsentation, på max 3 slides samt CV. 

Send til: Kasper.Andersen@carat.com eller Sofie.braband@carat.com

Deadline: for ansøgning d. 1. maj 2018 (start d. 15. august 2018)

Vil du høre mere om, hvordan det er at være praktikant hos Carat, kan du kontakte tidligere praktikant Simon (tlf. 22623282).

Øvrige spørgsmål rettes til:

Carat: Sofie Braband:  23 10 65 63

Carat: Kasper Klit:   31 61 61 64

Hvad siger en tidligere praktikant?

”Som praktikant i Carat fik jeg virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige – og dét på den absolut bedste måde. Foruden at lære om de konkrete arbejdsopgaver og arbejdsprocesser, som er i Carat, lærte jeg hele bureauet og huset ’Dentsu Aegis Network’ at kende.

Jeg har som praktikant fået frie tøjler til at være med på rigtig spændende og lærerige projekter, hvor jeg har fået indblik i og bidraget til, hvordan et mediebureau arbejder og eksekverer. Det havde jeg på en måde også en forventning om – en forventning, som er blevet indfriet til fulde. Men dér, hvor praktikopholdet blev til en endnu bedre oplevelse end forventet var, at jeg har fået lov til at arbejde sammen med nogle utrolig inspirerende mennesker, der er klar på at udvikle dig.

Det har jeg lært meget af – og lærer stadig meget af.

Praktikopholdet blev mit springbræt til en fastansættelse som associate i Carat. Dermed lærer jeg stadig. Både om indsigter, Carat og menneskene som er med til at skabe mediebureauet.” (Simon, praktikant Efterår 2016)

Praktikanter carat
^Tilbage til toppen