Small data - BIG business

2015 | DK

Hvad var udfordringen:

Udfordringen gik ud på at skabe indsigt i kundernes touch points, situation og behov, for at bruge dette til at skabe ejerskab på informationssøgningen og herved placere UnoEuro som det oplagte valg.

DK
E 9% vækst i samlede forretning

Indsigten

Det er ekstremt udfordrende at identificere og segmentere målgruppen, der køber webhoteller og domæner. Dels kan målgruppen ikke afgrænses af demografiske variabler, og dels er der en hyppig udskiftning af dem, der er interesserede i webhoteller. Ydermere er der enorm forskel på potentielle kunder – og om deres behov er en amatør madblog, en professionel webshop eller et midlertidigt bryllupssite.

Strategien

Vi kom frem til en skræddersyet targeting strategi, som vi specialudviklede til UnoEuro. Vi benyttede Real Time Bidding til at finde potentielle kunder ud fra dybdegående kendskab til deres online informationssøgning, behov og mest presserende spørgsmål. Idéen var at tage pull-tilgangen fra search og anvende den på Real-Time Bidding, så push-kommunikationen blev målrettet og højrelevant for forbrugeren i en grad, som ikke var set før.

Løsningen

Ud fra UnoEuro’s eksisterende search setup og data var det muligt at definere potentielle kunders konkrete behov og klarlægge de spørgsmål, kunderne stillede inden et køb. Behov og spørgsmål blev via manuel research defineret med de præcise ord og sætninger, som brugerne finder i løbet af informationssøgningen. Ord og sætninger blev derefter inddelt i adskillige ”keyword”-lister, ud fra produkt, emne og stadie i beslutningsprocessen. De differentierede lister blev parret med bannerbudskaber, som matchede produkt og adfærd.

Det hele blev bundet op på en Demand-Side Platform med adgang til det exceptionelle detaljeniveau i Googles websiteindeksering. Således blev der kun budt på bannervisninger på sites med netop de ord og sætninger, som var udvalgt – en hyperkontekstuel målretning, som følger beslutningsprocessen og kundernes tankegang.

E 9% vækst i samlede forretning
E 12 gange højere vækst end markedet
$ Omkostningerne per ny kunde blev holdt under det halve af omsætningen
& 12.000 sites var UnoEuro tilstede på
^Tilbage til toppen