Vores vision

”Vi redefinerer og optimerer værdien af medier gennem vores forståelse for samspillet mellem dem.”

Vi oplever i stigende grad en sammensmeltning af medier i den verden, vi lever i. Forbrugerne hopper rundt mellem medier og platforme, og virksomheders tilstedeværelse i det helt rette mediemix har derfor stadig større betydning for at kunne imødekomme forbrugernes skærpede krav og dermed levere profitabel forretningsvækst.

Vores formål er at redefinere måden, vi samarbejder med kunder og medier på. Vi ser det som vores fornemste opgave at optimere brugen af medier, så vi konstant er på forkant med forbrugernes forventninger og adfærd. Det gør vi ved at udfordre status quo og udvikle nye modeller og metoder i samarbejde med vores kunder, kolleger og eksterne partnere. På den måde sørger vi for at forny og innovere vores kunders brands med skræddersyede løsninger, så de holder trit med udviklingen.

Vores historie som det største uafhængige globale mediebureau betyder, at vi aldrig har været bundet til konventionerne i traditionelle reklamebureauer. Dette gør os agile og uafhængige, når vi skal reagere på forbrugernes hastigt forandrende adfærd.

Carats mission er enkel: at redefinere og optimere værdien af ​​medierne gennem vores forståelse af mediesammensmeltningen.
Hos Carat arbejder vi med tre fokusområder for at redefinere marketing - og medierådgivning:

Digitale kompetencer: Vi var det første mediebureau, som valgte at satse på digitale kompetencer og løsninger. Det har gjort, at vi i dag er det førende bureau på dette felt.  Vores evne til at tilpasse og videreudvikle vores tilbud til kunderne har løbende udviklet sig i tæt parløb med forbrugernes hastigt ændrede kommunikations- og forbrugsmønstre. Vi er digitale foregangsmænd men forstår og evner at integrere digitale løsninger i resten af mediemikset. Det er i samspillet, at synergier og redefinering opstår. Og det betyder endnu bedre resultater for vores kunder.

Forbrugerindsigt: Intet er statisk, alt er i forandring. Hos Carat sætter vi forbrugeren i centrum for alt, hvad vi foretager os. Vores unikke værktøjer, processer og ubetingede fokus sikrer den nødvendige dybde i indsigtsarbejdet. Indsigt, analyse og strategi skaber fundamentet for et solidt afkast på den eksekvering, vores kunder vælger. Vi arbejder dagligt med at omsætte den vigtigste indsigt til innovative medie-, marketing- og kommunikationsstrategier.

Samarbejde: Vi ved, at vi ikke kan alting selv. Derfor vil vi altid gerne samarbejde med kunder, medier og reklamebureauer for at skabe de bedste løsninger for vores kunders forretning og brands. Vi er uafhængige af bundne familieforpligtelser med andre bureauer og har derfor friheden til at samarbejde med alle og anbefale, hvad vi synes er rigtigt.

Vi er af den overbevisning, at det som markedsleder er afgørende at have de bedste mennesker og bedste kompetencer. Og for at kunne leve op til at være Danmarks mest innovative mediebureau er det helt afgørende, at vi har de rigtige personer på de rigtige poster. Vi kalder det for Danmarks stærkeste hold. 

CARAT.
Redefining Media.