Vil du være en del af Danmarks bedste bureau? Carat Århus søger erfaren Digital Account Manager

25-07-2016

Carat er et af Danmarks førende mediebureauer, og vi er i rivende udvikling, og har derfor brug for en ny digital kollega, så vi kan fortsætte med at drive de ambitioner vi har, på vegne af os selv og ikke mindst vores kunder, til nye højder. Carat er en del af Dentsu Aegis Network, en af verdens førende og mest ambitiøse bureaugrupper som kan tilbyde kundeløsninger, der dækker hele kunderejsen.

Mari Evju Mari Evju Account Manager Copenhagen

Det er ingen hemmelighed, at vores ambitioner for 2017 er meget høje, og derfor søger vi en kollega, der har lyst til at forfølge disse ambitioner. Vi ved, at succes altid vil tage sit udgangspunkt i de mennesker, der arbejder hos os, og derfor er det vigtig for os at finde den helt rigtige person.

Den Digitale afdeling – dit nye team:

Som Digital Account Manager bliver du en del af vores stærke Digitale afdeling i Århus, som i samarbejdet med resten af huset, arbejder for at lave de bedste integrerede løsninger til vores kunder. Du bliver ansvarlig for rådgivning og planlægning af din egen kundeporteføljes digitale medieinvesteringer. Din rådgivning tager udgangspunkt i de forretnings- og kommunikationsmæssige problemstillinger samt målsætninger, som du identificerer sammen med kunden. 

Din hverdag vil indebære rådgivning, medieplanlægning, medieindkøb, tracking anbefalinger, selvstændigt budgetansvar samt udvikling af markedsanalyser, der skal ligge til grund for den kontinuerlige produktudvikling i afdelingen. Du vil være i løbende kontakt med mange af de danske digitale medier i dit daglige arbejde, og du skal trives i et dynamisk og omskifteligt miljø.

Om dig

Du har passion for den digitale udvikling og har minimum 2-3 års erfaring med at arbejde med digitale medier samt rådgivning.

Som person har du drive, attitude og engagement, og er ikke bange for at påtage dig et stort ansvar. Du er overbevisende i præsentationer, diskussioner og forhandlinger, og din flair for tal og evner som projektleder er indiskutable. Du interesserer dig for marketing og befinder dig godt i en travl og dynamisk organisation. Og så har du et godt og smittende humør.

Din arbejdsstil er i øvrigt kendetegnet ved, at du er god til at koordinere, du arbejder struktureret og har øje for detaljen. Du har interesse og forståelse for digitale medier og de udfordringer, der ligger i at tænke utraditionelt og gå nye veje. Vigtigst af alt ønsker du at medvirke til at drive den digitale udvikling til nye højder.

Om os: Din arbejdsplads bliver i dejlige lokaler i hjertet af Århus. Vi er kendetegnet ved et ungt og dynamisk miljø og beskæftiger 70 medarbejdere i Århus og omkring 300 i hele Danmark, men er et hus i rygende vækst. Vi hjælper vores kunder med bl.a. rådgivning, planlægning samt indkøb af kampagner og er i dag en af markedets største indkøbere af reklametid.

Jobbet er en fuldtidsstilling med start pr. 1. september 2016.

Er der spørgsmål til jobbet eller andet så kontakt venligst Kristina Kobbelgaard – M: kristina.kobbelgaard@dentsuaegis.com – Tlf: 27 79 11 86

Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Mari Evju Mari Evju Account Manager Copenhagen
^Tilbage til toppen