Little Heroes – de små superhelte har brug for os

14-09-2015

Af: Katarina Krohg og Mari Evju

Mari Evju Mari Evju Account Manager Copenhagen CSR Little Heroes Foreningen Cancerramte Børn socialt ansvar
http://carat-cdn.azureedge.net/media/3045/lh-logo_hvid_square.jpg

Der findes en gruppe børn der, på trods af kryptonitten de går og bærer på, har en blændende livsgejst.  Deres kryptonit er kræft. Børnene og deres forældre inviterede os ind i deres hverdag, hvor vi blev rørt og inspireret udover alle grænser. Little Heroes er et projekt, som går ud på at samle penge ind til et superheltehus i Lalandia til netop disse børn – et feriehus til familier med kræftramte børn.

Missionen for projektet Little Heroes, er at rette søgelyset mod hverdagens superhelte, for videre at indsamle 2,2 mio. til det feriehus de så inderligt ønsker sig.

HVORDAN STARTEDE DET? Det hele startede med en rigtig god tanke og hensigt om at tage socialt ansvar. I stedet for at give vores kunder en julegave, ville vi udnytte husets kompetencer og gøre en forskel for nogen, der virkelig trængte til vores hjælp. Valget faldt på Foreningen Cancerramte Børn (FCB).

Det primære arbejde består i at støtte danske kræftramte familier samt at afholde arrangementer og aktiviteter for kræftramte børn og deres familier. FCB’s formål, er at give familierne netværk og redskaber til at komme igennem sygdomsperioden.

 

HVORFOR NETOP ET FERIEHUS? På grund af sygdommens akutte natur, kan de ikke bare tage på ferie i udlandet – hvis der sker noget, skal de være tæt på et hospital. FCB fortalte os fra start, at dét, der ville gøre den største forskel for familierne, var et specialindrettet feriehus som muliggjorde, at familierne kunne tage på ferie sammen og få et afbræk fra hverdagen.

BØRNENE. Søgelyset rettes bland andet mod Ella, der som fireårig blev koblet til en respirator og lagt i kunstig koma, hvor hun i flere måneder herefter svævede mellem liv og død. Savannah fik som 3-årig fik konstateret Osteopetrose og fik beskeden om at hun ikke ville blive mere end 10 år. Den eneste udvej var en knoglemarvstransplantation, men desværre var der ingen i verden, som matchede Savannahs væv. Efter mange behandlinger i udlandet, tilsmilede skæbnen Savannah, idet Savannahs mor blev gravid med hendes lillesøster, som viste sig at matche Savannahs væv 100 %. Det er nu fire år siden, og i dag er både Savannah og hendes lillesøster sunde og raske og kan se frem til et langt og normalt liv.

De kræftramte børn er virkelig skrøbelige og sygdomsperioden er meget hård for familierne. For forældrene er det en kamp at komme igennem dagen, sekund for sekund. Selvom børnene har det fysisk hårdt evner de at leve i nuet, have det sjovt og tale ærligt om emnet. Selv små stærke superhelte har brug for et sted, hvor de kan tanke deres superheltekræfter op og det er her vi har brug for hjælp fra kollegaer, kunder og medier.

HVORDAN KAN DU HJÆLPE? Nu hvor Little Heroes skal ud og leve, har vi brug for al den hjælp vi kan få! Du er mere en velkommen til at give et lille bidrag via Mobile Pay på 2828 9090! Efterfølgende, må du meget gerne tage et kik på Little Heroes' Facebook-side: https://www.facebook.com/littleheroesdk

Skulle du have en brillant ide til hvordan din virksomhed kan involveres  i Little Heros, tag endelig fat på en af os herindefra så får vi stablet ideen på benene! Vi kan nås her: littleheroes.dk@dentsuaegis.com

LANCERINGEN. Fredag d. 19/6 lancerede vi Little Heroes hvor venner af huset blev inviteret ind til Christianshavn. Tag et kik her for at se hvordan lanceringen gik.

Mari Evju Mari Evju Account Manager Copenhagen CSR Little Heroes Foreningen Cancerramte Børn socialt ansvar
^Tilbage til toppen