Lancering af Little Heroes

18-06-2015

Fredag d. 19/6 lancerede vi Little Heroes, hvor venner af huset blev inviteret ind til Christianshavn til en fortryllende aften med blandt andet Foreningen Cancerramte Børn, Ankerstjerne og mange flere.

Mari Evju Mari Evju Account Manager Copenhagen Little Heroes social ansvar CSR

Little Heroes er et projekt der er udarbejdet på tværs af alle Dentsu Aegis Networks bureauer. Fordi vi er et stort mediehus, har vi et socialt ansvar at tage og i december 2013, bestemte vi os for at gøre noget anderledes og give tilbage ved at sætte fokus på et godt formål. I stedet for at give vores kunder julegaver, ville vi hellere udnytte husets kompetencer og gøre en forskel for nogen der virkelig trængte til vores hjælp: Foreningen Cancerramte Børn (FCB). 

Børn i kemobehandling skal ofte beskyttes mod sygdomme og infektioner, og derfor er de ofte isoleret fra de andre børn. Formålet til FCB er derfor at give familierne netværk og redskaber til at komme igennem sygdomsperioden, hvorpå det primære arbejde består i at støtte den kræftramte familie og afholde arrangementer for børnene og deres pårørende. Vi spurgte hvad FCB ønsket sig mest af alt; det var et feriehus! Dette fordi, det er så uoverkommelig for kræftramte familier at planlægge og arrangere et ferieophold på grund af børnenes sårbare tilstand. Et feriehus vil give familierne et afbræk i en alvorpræget hverdag og fungere som et get-away, hvor der ikke skal tænkes på sygehuse og alle hverdagens udfordringer.

Little Heroes er derfor et koncept der vender noget meget trist og tragisk – børnecancer – til noget livsbekræftende og inspirerende. Dog, er det også vigtig at have fokus på at de ikke kun er superseje, glade, smilende, legende børn. Desværre er livet ikke altid retfærdigt, og det er derfor, at det her feriehus er så umanerlig vigtigt for de her familier. Det er deres mulighed for at være sammen som familie når det går godt – men også til at få nogle minder som en familie når tingene går dårligt. Og det er grunden til, at vi gør det her med Little Heroes! Du kan hjælpe ved at støtte med et lille bidrag via MobilePay på 2828 9090 - det havde vi sat enorm stor pris på!

Tag et kig her for at se, hvordan lanceringen gik: 

Mari Evju Mari Evju Account Manager Copenhagen Little Heroes social ansvar CSR
^Tilbage til toppen