Mød vores medarbejdere

Her kan du møde nogle af vores medarbejdere og få et indblik i vores hverdag

ANDREAS MONBERG

HVEM ER ANDREAS: Walt Disney sagde engang: “If you can dream it – you can do it”. For ti år siden drømte jeg om at arbejde på et verdensberømt bureau, og den drøm er nu gået i opfyldelse hos Carat. Jeg er en passioneret kommunikatør, der sætter en ære i at udvikle strategiske kommunikationsløsninger, der får organisationers budskaber ud at leve. Hos Carat stræber jeg efter at gøre en forskel. Jeg vil udvikle vores kunder, mine kolleger og mig selv, og jeg motiverer mine omgivelser til at stræbe efter det samme. Ved at fokusere på hverdagspræstationen, leveret med entusiasme og ærgerrighed, skaber man vedvarende resultater. Jeg hjælper altid mine kolleger, påtager mig ekstra opgaver for at hjælpe mit TEAM. Fra sportens verden ved jeg, at resultaterne skabes i fællesskab, for Together Each Achieves More.

HVORDAN ER DIN HVERDAGEt dynamisk arbejdsmiljø er nok lidt en underdrivelse. Der er fart på i Carat, og ikke to dage er ens. Som Junior Account Manager er man koblet på en varieret portefølje af kunder, som tæller alt fra tele-, transport- og teknologi-branchen til produkter som spiritus, chokolademælk og shipping. Man arbejder tæt sammen med de kundeansvarlige om mediestrategien og –planlægningen, hvor de er gode til at inddrage én og giver mig mulighed for at komme med input. Det lærer jeg ufattelig meget af. Et af mine mottoer er, at den der kan og vil, også skal have muligheden. Det får man i den grad i Carat. Har du en god idé, så er der kort fra idé til eksekvering.

HVORDAN ER DET AT ARBEJDE PÅ CARATI huset på Christianshavn er der altid god stemning, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet man betræder domicilet. Man kan tydeligt mærke den helt særlige aura som omgiver Carat. Det skyldes specielt kollegerne. Jeg er ny mand ombord, og fra dag 1 har jeg følt mig som en vigtig del af teamet. Selvom vi har hver vores kernekompetence og arbejdsområder, så er mine kolleger altid klar på at hjælpe på en opgave. Samarbejdet på tværs af enheder i Carat er exceptionelt og noget nær unikt, og det er helt klart det, som gør vores sammenhold og fællesskab stærkt.

HVORFOR ER DU NETOP HER HOS CARAT: For mig er Carat et helt særligt bureau med kompetente, dygtige og passionerede mennesker, der alle brænder for sit felt. Her er garvede medieeksperter, digitale specialister og unge upcoming talenter, der alle arbejder mod det fælles mål at gøre Carat til verdens sejeste mediebureau. Her er det et mantra, at man altid sætter kunden i centrum og skaber værdi. Der hersker en helt særlig kultur og villighed for at gå en ekstra mil, både for sine kunder men i høj grad også for sine kolleger. Netop dette gør Carat til en ubestridt fantastisk arbejdsplads, hvor drømme bliver til virkelighed og karrieremulighederne er uendelige.

JULIE Daugaard

HVEM ER JULIE: Jeg arbejder med indsigter og strategi hos Carat i Aarhus. Privat er jeg en vaskeægte medienørd og elsker alt, der har med medier at gøre – lige fra en ny type mediebrug som tablets til et fascinerende mediestunt.

HVORDAN ER DIN HVERDAG:Hos Carat bygger vi altid vores rådgivning på forbruger- og markedsindsigter. Derfor går det meste af min tid med at holde mig opdateret på nye tendenser samt at foretage målgruppe-, branche- og konkurrentanalyser. Dette danner fundamentet for mit videre arbejde med kommunikationsstrategiske anbefalinger, der kan flytte kundens forretning.

HVORDAN ER DET AT ARBEJDE PÅ CARAT: Performance kultur, høj faglighed og socialt engagement er de ord, som jeg forbinder med Carat. Det er min oplevelse, at mine kollegaer er lige så passionerede omkring deres job, som jeg er. Det skaber en energi, som giver lyst til at yde sit absolut bedste. Jeg glæder mig hver morgen til at møde ind på kontoret, fordi jeg skal arbejde sammen med dygtige og engagerede kollegaer, og fordi jeg får lov at arbejde med de ting, som jeg brænder for.

HVORFOR ER DU NETOP HER HOS CARAT: Jeg arbejder hos Carat, fordi jeg hver dag får lov til at arbejde med min største passion: Forbrugerindsigter, mediebrug og strategisk kommunikation. Fagligt kunne jeg ikke forestille mig noget bedre. Samtidig er Carat et sted, der tør satse på talentudvikling. Unge, ambitiøse medarbejdere får tildelt ansvar og stillet udfordringer, hvis de ønsker det. Det sætter jeg stor pris på. Endelig er Carat et sted med mange sociale arrangementer og medarbejdere, der vil hinanden – både inden og uden for kontoret.

MADS ALBERS

HVEM ER MADS: Jeg har altid været fascineret af mennesker, kommunikation og medier. Mine forældre beretter ofte om, hvordan de gennem min opvækst var nødsaget til at placere mig foran fjernsynet, give mig min Nintendo Game Boy i hånden eller anskaffe mig det nyeste Anders And-blad, hvis de havde brug for en pause fra min konstante talestrøm og mange nysgerrige spørgsmål. Ikke meget har ændret sig i dag. Jeg sætter stadig stor pris på at skabe netværk og kommunikere med mennesker omkring mig, og min fascination af medier og disses betydning for mit og andres daglige liv er kun blevet større med årene. 

HVORDAN ER DIN HVERDAG: Min hverdag hos Carat er på én og samme gang utrolig spændende, udfordrende og afvekslende. I dagligdagen rådgiver jeg om og indkøber medier i tæt samarbejde med mine kollegaer for en række af vores kunder på tværs af traditionelle og nye medier - fra TV til Digital, Out of Home til Content, Print til Mobile, Radio til Search. Mine primære arbejdsopgaver består af national og international koordinering, indkøb og håndtering af medieaktiviteter for nogle af vores større retail-kunder på tværs af en række europæiske markeder. Her er det min opgave at sikre, at alt som planlægning, booking, evaluering og fakturering bliver udført efter kundernes ønsker – en utrolig alsidig opgave, der giver nye bekendtskaber og unik indsigt i forskellige medielandskaber, forbrugere og markeder i hele Europa.

HVORDAN ER DET AT ARBEJDE HOS CARAT: Arbejdsmiljøet i Carat er helt i top, ingen tvivl om det. Jeg går glad på arbejde hver eneste dag og føler mig godt tilpas blandt mine kollegaer, der både kan give mig faglig sparring og tage en personlig snak over en gå-hjem-bajer i kantinen efter endt arbejdsdag, hvis der er behov for det. Hos Carat har jeg fundet en arbejdsplads, der giver mig mulighed for at udforske min fascination for samspillet mellem mennesker og medier. Her har jeg alle muligheder for at finde svar på mine egne og kundernes mange forunderlige spørgsmål og udarbejde mediestrategier, der sikrer kunderne både synlig og målbar værdi.

HVORFOR ER DU NETOP HER HOS CARAT: Medarbejderne og lederne ved Carat har siden min opstart som praktikant vist mig utrolig stor tillid. Det betyder rigtig meget, når man, som jeg, kom direkte fra universitetslivet med masser af ambitioner, men uden den store erhvervserfaring. Fra dag 1 har jeg følt mig som en del af arbejdspladsen, og det kollegiale sammenhold er uden tvivl en afgørende motivationsfaktor for, at jeg er ved Carat den dag i dag.

CARAT.
Redefining Media.